En triatlets fortælling

Virker de? – En triatlets fortælling

Vi har været så heldige, at Mikio, som er den sejeste triatlet, har sagt ja til at fortælle om hans første møde med Organique. Mikio har fulgt vores rejse på Instagram mere eller mindre fra produkterne kom til Danmark tidligere i år (2021). Han vidste derfor lidt om vores produkter, da vi talte med ham første gang. Mikio er en ultradygtig triatlet, der i den grad er i kontakt med sin krop – da det kræver et godt kendskab at presse sin krop til det ypperste.

Her er hans historie:

Bevis på, at Organique virkelig virker

“Har du prøvet at gå død, imens du træner? Hvor du simpelthen bare oplever, at tanken er tom og du er løbet helt tør for energi? Det er mega øv, specielt på de lange træningsture. For udover, at der pludselig kan blive rigtig langt retur, falder kvaliteten af din træning markant. Dårlig kvalitets træning er for mig lige så interessant som et dårligt måltid mad. Hvem gider det?”

Dyrekøbte energiprodukter og bland-selv-slik

“Som triatlet har jeg mange træningspas i løbet af ugen, og energi er derfor en vigtig del af mine lange cykel- og løbeture. Men energien spiller også en vigtig rolle i forbindelse med at blive klar til næste træning. Gennem årene har jeg forsøgt mig med alt fra dyre energiprodukter til bland-selv-slik. Uanset hvad jeg har brugt som energiprodukter, er der faktisk ikke den store forskel. De giver et hurtigt energiboost, der også forsvinder tilsvarende hurtigt. De smager syntetiske og ikke mindst er det “forarbejdede produkter””

Mikio

Kunsten er at indtage 280 Kcal i timen

“Så da jeg fik muligheden for teste Organiques økologiske energidrik, tænkte jeg, at det måtte prøves. Og hvad var mere oplagt end en tre timers cykeltur med gutterne til et testforsøg? Regnestykket var nemt: Jeg bruger 0.75 L væske og 280 Kcal i timen. Da vi alle har energi til 60 min. hård træning i kroppen, så jeg skulle bare have 2.25 L væske og 560 Kcal med på turen. Samt jeg vidste, at vi plejer at stoppe ved en bager for at få kage.”

I køen hos bageren…

“Traditionen tro stoppede vi hos bageren og væltede ind for at tilfredsstille den søde tand, man får efter et par timer på cyklen. I køen hos bageren ville jeg normalt vælge imellem et studenterbrød eller en romkugle, men midt i det hele besluttede jeg mig for at, de 0,75 L energidrik der var i min drikkedunk, skulle stå sin prøve. Hvordan skulle jeg ellers vide om energidrikken virkede, hvis jeg fik ekstra energi fra bageren? Jeg vidste godt, at det samlet set på papiret var i underkanten af energi. Lidt nervøs om min beslutning var korrekt, forlod jeg den velduftende bager og satsede på, at energidrikken var nok til at holde mig kørende hele turen. Jeg kom frisk hjem og gik heller ikke kold senere på dagen. Mit energibehov blev dækket og jeg havde på intet tidspunkt følelsen af at være “hyper”, blot godt kørende. Jeg blev positivt overrasket over oplevelsen.”

Overset kvalitetsprodukt

“Min ellers kritiske holdning til den økologisk energidrik, blev ændret denne eftermiddag. Der findes faktisk et rigtig godt og holdbart alternativ til de mere kendte energidrikke. Udover at jeg kan konstatere, at det holder energien i længere tid end normale energiprodukter, giver de også en naturlig og dejlig mild smagsoplevelse.

Den bæredygtige økologisk energidrik passer godt ind i min tilværelse som langdistance triatlet, ultraløber og vegetar.”